QuickDNS

QuickDNS

Velkommen til QuickDNS - En nem og gratis service til håndtering af dine domæner. Vores formål er at levere stabil DNS service og på længere sigt billige domæner.

Aktuelt nyt

2016-11-03 - QuickDNS videreføres
Med en infusion af friske kræfter er det besluttet at videreføre QuickDNS, og det er derfor igen muligt at oprette nye brugere.

Dermed annuleres den planlagt lukning.

Beklager den panik, det har måttet medføre!

Med venlig hilsen
QuickDNS


2016-10-31 - QuickDNS lukker 31. januar 2017
Vi må desværre erkende at vi på holdet bag QuickDNS, har sværere og sværere ved at finde tid og energi til videreudvikling, samt til den daglige drift af systemet.

Vi har drevet platformen i ca. 9 år og vi har alle fire mange andre ting at bruge tiden på, både arbejdsmæssigt og privat.

Vi er selv godt tilfredse med stabiliteten af systemet i hele servicens levetid, men videreudviklingen har det været for svært for os at finde tid til, og vi forventer ikke at have mere tid til udvikling af platformen i fremtiden.

Vi ser os derfor nødsaget til at påbegynde en nedlukning af QuickDNS, hvorfor det ikke længere er muligt at oprette nye brugere på platformen..

Vi påtænker at holde Quickdns.dk og de tilhørende navneservere i luften frem til og med 31. januar 2017, hvorefter vi slukker for platformen.
Det betyder at domæner/zoner der IKKE er redelegeret væk fra Quickdns.dk's navneservere pr. 1. februar 2017 ikke længere vil fungere.
Det er vemodigt at vi har valgt at lukke platformen, men tiden er som tidligere nævnt ikke til at holde QuickDNS i luften længere.

Vi håber I, trods alt, har været glade for at benytte QuickDNS.

Med venlig hilsen
QuickDNS