QuickDNS

Redelegering af .dk-domænenavn til QuickDNS

I denne vejledning vil vi guide dig til at redelegere (flytte) et .dk-domænenavn til vore navneservere.

Proceduren er som følger og forudsætter at du allerede har en bruger i QuickDNS

  1. Opret den zone (domæne) du ønsker at redelegere til QuickDNS under din brugerprofil.

  2. Opsæt de ønskede records for, eller tilknyt de ønskede skabeloner til din zone.

  3. Anmod om redelegering af dit .dk-domænenavn hos dk-hostmaster til vore navneservere.
    Redelegering hos DK-Hostmaster finder du på www.dk-hostmaster.dk under menupunktet "Selvbetjening" - "Redeleger domænenavn" eller via linket til redelegering

  4. Indtast dit domænenavn i feltet "Domænenavn" og udfyld "Primær navneserver" med ns1.quickdns.dk og klik på "Send"

  5. Hvis DK-Hostmaster godkender dine indtastninger skal du bekræfte dine ændringer på den efterfølgende side. Hvis der skulle være et problem vil DK-Hostmaster beskrive fejlen.
    Hvis en af navneserverne ikke svarer autoritativt for domænet kan det ofte være fordi ændringen ikke er sendt ud til alle vore navneservere endnu.
    Prøv da igen et par minutter senere.

    Møder DK-Hostmaster ingen fejl skal du blot bekræfte din anmodning på den næste side.

  6. Du modtager herefter en e-mail fra DK-Hostmaster hvorfra du skal logge ind med dit brugernavn og pinkode for at godkende redelegeringen.
    Dit brugernavn og pinkode fremgår af e-mailen.

  7. Afvent derefter at din ønskede ændring opdateres i DNS - Det kan tage op til 24 timer.